Indlæser ...
Indlæser ...
For at oprette en ægtepagt, som passer bedst muligt til jeres ønsker, stiller vi en række spørgsmål. I kan til enhver tid følge med i processens fremgang ved at kigge til venstre på skærmen. Besvarelsen tager typisk 10-15 minutter og omhandler alle relevante punkter i ægtepagten. Skulle der undervejs opstå tvivl om noget, anbefaler vi at der klikkes på infoboksene, som giver uddybende forklaringer. Hvis infoboksene ikke besvarer spørgsmålet er I meget velkomne til at benytte vores live-chat, sende en mail til info@samlivogarv.dk eller ringe på tlf. +45 70 40 41 22
Der er mange gode grunde til at oprette en ægtepagt. Nogle mennesker ser en ægtepagt, som en negativ ting; som om man ved oprettelse af en ægtepagt dermed forventer, at kærligheden på et tidspunkt vil gå i stykker. Dette er langt fra sandheden. Mange tegner en indboforsikring, men det betyder ikke, at man forventer at få indbrud. Det betyder blot, at man ønsker at sikre sig selv og sine kære i en situation man håber aldrig opstår.
Derudover vil en ægtepagt betyde, at såfremt man ender med at skulle skilles, så vil man ikke komme til at skændes over fordelingen af aktiver. Dermed øges chancerne for, at man kan skilles som venner. Noget, som gavner både én selv, men bestemt også alle omkring én.
En ægtepagt bliver typisk oprettet i forbindelse med ægteskabets indgåelse. Ægtepagter kan dog oprettes på ethvert tidspunkt, hvor ægtefællerne ønsker det.
Når man bliver gift vil der som udgangspunkt opstå formuefællesskab mellem ægtefællerne. Formuefællesskab betyder, at alt der før var opdelt i ”mit” og ”dit” nu bliver ”vores”. Hvis man ikke ønsker at have formuefællesskab skal man oprette en ægtepagt med særeje.
En ægtepagt kan opdele ægtefællernes formuer på flere forskellige måder. Man kan således vælge at opdele ens formuer fuldt ud, man kan vælge at holde dele af ens formuer adskilt, og man kan vælge at adskillelsen kun omhandler enkelte aktiver. Bemærk, at pensioner ikke er en del af formuefællesskabet. Læs mere om dette her.
En ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller og derefter tinglyses. Det koster 1.660 kr. at tinglyse ægtepagten, og disse penge betales direkte til det offentlige. Ægtepagten er ikke gyldig før den er tinglyst og har således ingen retlig virkning før dette tidspunkt. Samliv og Arv tilbyder at hjælpe jer med at tinglyse dokumentet for kun 399 kr.
Det er ikke et krav, at ægtepagten tinglyses umiddelbart efter ægtefællerne har underskrevet. Begge ægtefæller kan sende ægtepagten til tinglysning på erhverv tidspunkt efter begge parter har underskrevet. Der kan dog ikke ske tinglysning såfremt parterne på tidspunktet for anmodningen er separerede, er blevet skilt, eller den ene part er afgået ved døden.
Man kan ved oprettelsen af en ægtepagt tage stilling til dets varighed. Det er således muligt at tidsbegrænse ægtepagtens varighed, enten ved en fuldstændig ophævelse efter x antal år, eller ved en nedtrapning af særejets omfang ad flere omgang. Ved en nedtrapning bliver særejet mere og mere formuefællesskab som tiden går.
Det er således muligt at skrive, at, efter 10 års ægteskab ønsker man, at særejet bortfalder og der dermed opstår formuefællesskab. Ønsker man i stedet en nedtrapning kan man eksempelvis skrive, at særejet hvert 2. år skal falde med 10 %, og at disse 10 % ønskes gjort til fælleseje.
Hvis man ikke tager stilling til ægtepagtens varighed ved oprettelsen, så gælder ægtepagten indtil man
Ved skilsmissesæreje, og andre former for kombinationssæreje, bortfalder ægtepagten ved dødens indtræden. Dette betyder, at der ved første ægtefælles død opstår formuefællesskab mellem parterne.
Et eksempel på formuedelingen ved skilsmisse og dødsfald, mellem to ægtefæller, der har fuldstændigt særeje fremgår nedenfor.
Formuedeling ved skilsmisse eller dødsfald
Forskellen på fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje viser sig når den ene ægtefælle afgår ved døden. Når den ene ægtefælle afgår ved døden opstår der formuefællesskab. Man kan se det som en ophævelse af ægtepagtens indhold.
Alt, som før var opdelt i ”dit” og ”mit” bliver ”vores” når den ene dør. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ophævelse af særeje gælder både for den afdødes formue og den længstlevendes formue. Den længstlevendes formue bliver således også fælleseje, og dermed delt ligeligt med den afdødes formue. Derudover er det vigtigt at vide, at det ikke kun er formuerne der bliver fælles, men også gæld. Det er derfor vigtigt at tale sammen, og sikre sig begge parter accepterer dette.
Denne form for særeje bliver kun aktuel ved en eventuel skilsmisse. Som navnet indikerer, er denne særejeform udelukkende relevant i det tilfælde, at ægtefællerne bliver skilt. Ved dødsfald bortfalder særejet således fuldstændigt, hvorved der opstår formuefællesskab. Dette har både fordele og ulemper, og et eksempel på skilsmissesærejet ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald fremgår nedenfor.
Formuedeling ved skilsmisse
Formuedeling ved dødsfald
Deres fælles formue er således 1.200.000 kr., når al gæld er betalt. Dette beløb er nu fælleseje, og skal deles ligeligt mellem ægtefællerne. Hver ægtefælle har således 600.000 kr. Og ”dit” og ”mit” er blevet vores. De 600.000 kr., som afdøde ægtefælle 1 har modtaget af fællesejet skal nu falde i arv. Såfremt ægtefælle 1 ikke har udarbejdet et testamente, men eksempelvis efterlader sig 2 børn, vil fordelingen se ud som følger:
50 % af formuen bliver tildelt længstlevende ægtefælle (ægtefælle 2) og de resterende 50 % bliver fordelt ligeligt mellem de to børn.
Ægtefællen, som havde 600.000 kr. I formue, modtager nu 300.000 kr. I arv, og har således i alt en formue på 900.000 kr. Havde ægtefællerne valgt fuldstændigt særeje, eller kombinationssæreje, så havde ægtefælle 2 haft en formue på 1.700.000 kr.
Hver af de to børn har modtaget 150.000 kr.
I praksis fungerer det således, at man under ægteskabet, ved separation eller skilsmisse har skilsmissesæreje. Altså, dit er dit, og mit er mit. Ved døden er der dog aftalt fuldstændigt særeje for enten en navngiven ægtefælle, eller den længstlevende ægtefælle.
Kombinationssærejet er for mange en særejeform, som samler det bedste fra to verdener. Ligesom ved fuldstændigt særeje, og skilsmissesæreje, er der en fuldstændigt opdeling af formuerne ved en skilsmisse. Der gælder således fortsat en ”dit er dit, og mit er mit” mentalitet.
En formuedeling ved skilsmisse ser ud som følger:
Formuedeling ved skilsmisse
Den store forskel opstår, når ægtefællerne adskilles af et dødsfald. Som navnet indikerer, sker der her en kombination af særeje og formuefællesskab. Ægtefællerne har i en ægtepagt mulighed at vælge en af to udfald:
Navnlig anden mulighed, hvor længstlevendes formue gøres til særeje, er populær. På denne måde sikrer man, at den længstlevende ikke behøver dele sin formue med arvinger efter førstafdøde. Eksemplet nedenfor er i det tilfælde, at det er længstlevende formue, der er gjort til særeje.
Formuedeling ved dødsfald
Ægtefælle 2 modtager således 200.000 kr. I arv, og har nu en formue på 1.900.000 kr.
Børnene modtager hver 100.000 kr.
Når man ser på pensioner, så opdeles disse i henholdsvis ”rimelige” og ”urimelige” pensioner. Alt hvad der kan defineres som rimelige pensioner, defineres som en personlig rettighed og er dermed noget man som pensionsejer har ret til at tage med sig ud af ægteskabet. I det tilfælde, at man har valgt at opspare en større pension, kan man risikere, at dele af pensionen defineres som ”urimelig” og dermed skal indgå i delingsformuen. Læs mere om behandlingen af pensioner ved separation eller skilsmisse ved at klikke her, og læs hvad du/I kan tage af forholdsregler.
