1. Ægtepagter
Der er mange gode grunde til at oprette en ægtepagt. Nogle mennesker ser en ægtepagt, som en negativ ting; som om man ved oprettelse af en ægtepagt dermed forventer, at kærligheden på et tidspunkt vil gå i stykker. Dette er langt fra sandheden. Mange tegner en indboforsikring, men det betyder ikke, at man forventer at få indbrud. Det betyder blot, at man ønsker at sikre sig selv og sine kære i en situation man håber aldrig opstår.
Derudover vil en ægtepagt betyde, at såfremt man ender med at skulle skilles, så vil man ikke komme til at skændes over fordelingen af aktiver. Dermed øges chancerne for, at man kan skilles som venner. Noget, som gavner både én selv, men bestemt også alle omkring én.
1.1. Hvornår kan og bør man oprette en ægtepagt?
En ægtepagt bliver typisk oprettet i forbindelse med ægteskabets indgåelse. Ægtepagter kan dog oprettes på ethvert tidspunkt, hvor ægtefællerne ønsker det.
Når man bliver gift vil der som udgangspunkt opstå formuefællesskab mellem ægtefællerne. Formuefællesskab betyder, at alt der før var opdelt i ”mit” og ”dit” nu bliver ”vores”. Hvis man ikke ønsker at have formuefællesskab skal man oprette en ægtepagt med særeje.
- 1.1.1. Årsager til at oprette en ægtepagt
- I de tilfælde, hvor den ene eller begge parter har børn uden for ægteskabet, vil det være en god ide at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje. På denne måde kan man sikre, at den længstlevende ægtefælle kan få adgang til så stor en del af arven som muligt.
- Hvis der er stor forskel på parternes formuer, kan det være en god ide at oprette en ægtepagt. På denne måde sikres den part, der har den største formue, imod at lide økonomisk tab i tilfælde af en skilsmisse.
- I de tilfælde, hvor den ene part ejer en virksomhed anbefales det, at der udarbejdes en ægtepagt. Dette skyldes, at uden en ægtepagt vil virksomheden blive fælleseje ved ægteskabets indgåelse. Skulle ægteskabet ende i skilsmisse kan det betyde, at virksomheden må sælges til lav pris i forbindelse med fordelingen af værdierne.
- I har formuefællesskab i jeres ægteskab, og ønsker at sikre, at der også sker en ligelig fordeling af jeres pensioner i tilfælde af en skilsmisse.
1.2. Hvordan kan man opdele formuerne?
En ægtepagt kan opdele ægtefællernes formuer på flere forskellige måder. Man kan således vælge at opdele ens formuer fuldt ud, man kan vælge at holde dele af ens formuer adskilt, og man kan vælge at adskillelsen kun omhandler enkelte aktiver. Bemærk, at pensioner ikke er en del af formuefællesskabet. Læs mere om dette her.
1.3. Sådan gøres ægtepagten gyldig
En ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller og derefter tinglyses. Det koster 1.660 kr. at tinglyse ægtepagten, og disse penge betales direkte til det offentlige. Ægtepagten er ikke gyldig før den er tinglyst og har således ingen retlig virkning før dette tidspunkt. Samliv og Arv tilbyder at hjælpe jer med at tinglyse dokumentet for kun 399 kr.
Det er ikke et krav, at ægtepagten tinglyses umiddelbart efter ægtefællerne har underskrevet. Begge ægtefæller kan sende ægtepagten til tinglysning på erhverv tidspunkt efter begge parter har underskrevet. Der kan dog ikke ske tinglysning såfremt parterne på tidspunktet for anmodningen er separerede, er blevet skilt, eller den ene part er afgået ved døden.
1.4. Hvor længe er en ægtepagt gyldig?
Man kan ved oprettelsen af en ægtepagt tage stilling til dets varighed. Det er således muligt at tidsbegrænse ægtepagtens varighed, enten ved en fuldstændig ophævelse efter x antal år, eller ved en nedtrapning af særejets omfang ad flere omgang. Ved en nedtrapning bliver særejet mere og mere formuefællesskab som tiden går.
Det er således muligt at skrive, at, efter 10 års ægteskab ønsker man, at særejet bortfalder og der dermed opstår formuefællesskab. Ønsker man i stedet en nedtrapning kan man eksempelvis skrive, at særejet hvert 2. år skal falde med 10 %, og at disse 10 % ønskes gjort til fælleseje.
Hvis man ikke tager stilling til ægtepagtens varighed ved oprettelsen, så gælder ægtepagten indtil man
- Opretter en ny ægtepagt, enten med en ny særejeform, eller med ønske om formuefællesskab.iHvis man står i en situation, hvor man ønsker formuefællesskab i stedet for særeje, skal man oprette en ny ægtepagt. I denne ægtepagt skal man skrive, at man fremadrettet ønsker at have formuefællesskab. Ved oprettelsen og tinglysningen af den nye ægtepagt ophæves særejet, og formuefællesskabet opstår.
- Bliver skiltiÆgtepagter med særeje har stor indflydelse på hvorledes formuen mellem ægtefæller fordeles ved en eventuel skilsmisse. En ægtepagt bortfalder således ikke når en skilsmisse er under behandling, men ved skilsmissens afslutning.
- Den ene ægtefælle afgår ved dødeniHvorvidt en ægtepagt bortfalder ved dødens indtræden, eller efter boet er opgjort, afhænger af hvilken særejeform man har valgt ved oprettelsen af ægtepagten. Ved fuldstændigt særeje og nogle former for kombinationssæreje, vil ægtepagten først bortfalde efter boet er opgjort, da særejet fortsat gælder i døden.
Ved skilsmissesæreje, og andre former for kombinationssæreje, bortfalder ægtepagten ved dødens indtræden. Dette betyder, at der ved første ægtefælles død opstår formuefællesskab mellem parterne.
1.5. Særejeformerne
- 1.5.1. Fuldstændigt særejeDenne særejeform betyder, at der er en fuldstændig adskillelse af ægtefællernes formuer, i enhver situation. Der er således tale om hele formuen, og adskillelsen fastholdes både hvis ægtefællerne bliver separerede, skilt eller den ene eller begge parter afgår ved døden.
Fuldstændigt særeje illustreret
Et eksempel på formuedelingen ved skilsmisse og dødsfald, mellem to ægtefæller, der har fuldstændigt særeje fremgår nedenfor.
Formuedeling ved skilsmisse eller dødsfald
Ægtefælle 1Formue100.000 kr.– Gæld600.000 kr.Opgjort formue-500.000 kr.Ægtefælle 2Formue2.000.000 kr.– Gæld-300.000 kr.Opgjort formue1.700.000 kr.Her er der en fuldstændig opdeling mellem ægtefællernes formuer. Dette betyder eksempelvis, at kreditorerne ved ægtefælle 1 ikke kan få gælden dækket ved ægtefælle 2. Adskillelsen af formuerne består, uanset om ægtefællerne bliver adskilt ved skilsmisse eller dødsfald. - 1.5.2. skilsmissesærejeDenne særejeform er en smule anderledes end det fuldstændige særeje. Ved et skilsmissesæreje gælder det, at der ved separation og skilsmisse er fuldstændig adskillelse af formuerne. Disse tilfælde har således samme udfald, som en ægtepagt med fuldstændigt særeje.
Forskellen på fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje viser sig når den ene ægtefælle afgår ved døden. Når den ene ægtefælle afgår ved døden opstår der formuefællesskab. Man kan se det som en ophævelse af ægtepagtens indhold.
Alt, som før var opdelt i ”dit” og ”mit” bliver ”vores” når den ene dør. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ophævelse af særeje gælder både for den afdødes formue og den længstlevendes formue. Den længstlevendes formue bliver således også fælleseje, og dermed delt ligeligt med den afdødes formue. Derudover er det vigtigt at vide, at det ikke kun er formuerne der bliver fælles, men også gæld. Det er derfor vigtigt at tale sammen, og sikre sig begge parter accepterer dette.
Skilsmissesæreje illustreret
Denne form for særeje bliver kun aktuel ved en eventuel skilsmisse. Som navnet indikerer, er denne særejeform udelukkende relevant i det tilfælde, at ægtefællerne bliver skilt. Ved dødsfald bortfalder særejet således fuldstændigt, hvorved der opstår formuefællesskab. Dette har både fordele og ulemper, og et eksempel på skilsmissesærejet ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald fremgår nedenfor.
Formuedeling ved skilsmisse
Ægtefælle 1Formue100.000 kr.– Gæld600.000 kr.Opgjort formue-500.000 kr.Ægtefælle 2Formue2.000.000 kr.– Gæld-300.000 kr.Opgjort formue1.700.000 kr.Ved skilsmisse gælder fortsat fuldstændigt særeje mellem ægtefællerne. Den fuldstændigt adskillelse betyder, at ægtefælles 1s kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjorte ved ægtefælle 2.Formuedeling ved dødsfald
Ægtefælle 1Formue100.000 kr.– Gæld600.000 kr.Opgjort formue-500.000 kr.Ægtefælle 2Formue2.000.000 kr.– Gæld-300.000 kr.Opgjort formue1.700.000 kr.Formue efter ægtefælle 21.700.000 kr.Formue efter ægtefælle 1-500.000 kr.Fælles formue for ægtefællerne1.200.000 kr.Deres fælles formue er således 1.200.000 kr., når al gæld er betalt. Dette beløb er nu fælleseje, og skal deles ligeligt mellem ægtefællerne. Hver ægtefælle har således 600.000 kr. Og ”dit” og ”mit” er blevet vores. De 600.000 kr., som afdøde ægtefælle 1 har modtaget af fællesejet skal nu falde i arv. Såfremt ægtefælle 1 ikke har udarbejdet et testamente, men eksempelvis efterlader sig 2 børn, vil fordelingen se ud som følger:
50 % af formuen bliver tildelt længstlevende ægtefælle (ægtefælle 2) og de resterende 50 % bliver fordelt ligeligt mellem de to børn.
Ægtefællen, som havde 600.000 kr. I formue, modtager nu 300.000 kr. I arv, og har således i alt en formue på 900.000 kr. Havde ægtefællerne valgt fuldstændigt særeje, eller kombinationssæreje, så havde ægtefælle 2 haft en formue på 1.700.000 kr.
Hver af de to børn har modtaget 150.000 kr.
- 1.5.3. KombinationssærejeDenne særejeform er en god blanding af det fuldstændige særeje og skilsmissesærejet. Det bedste er plukket ud, og kombineret i denne særejeform.
I praksis fungerer det således, at man under ægteskabet, ved separation eller skilsmisse har skilsmissesæreje. Altså, dit er dit, og mit er mit. Ved døden er der dog aftalt fuldstændigt særeje for enten en navngiven ægtefælle, eller den længstlevende ægtefælle.
Kombinationssæreje illustreret
Kombinationssærejet er for mange en særejeform, som samler det bedste fra to verdener. Ligesom ved fuldstændigt særeje, og skilsmissesæreje, er der en fuldstændigt opdeling af formuerne ved en skilsmisse. Der gælder således fortsat en ”dit er dit, og mit er mit” mentalitet.
En formuedeling ved skilsmisse ser ud som følger:
Formuedeling ved skilsmisse
Ægtefælle 1Formue100.000 kr.– Gæld600.000 kr.Opgjort formue-500.000 kr.Ægtefælle 2Formue2.000.000 kr.– Gæld-300.000 kr.Opgjort formue1.700.000 kr.Den store forskel opstår, når ægtefællerne adskilles af et dødsfald. Som navnet indikerer, sker der her en kombination af særeje og formuefællesskab. Ægtefællerne har i en ægtepagt mulighed at vælge en af to udfald:
- De kan ved navn gøre den ene ægtefælles formue til særeje og den andens til fælleseje ved dødsfald, eller,
- De kan gøre den længstlevendes formue til særeje, og den førstafdøde ægtefælles formue til fælleseje.
Navnlig anden mulighed, hvor længstlevendes formue gøres til særeje, er populær. På denne måde sikrer man, at den længstlevende ikke behøver dele sin formue med arvinger efter førstafdøde. Eksemplet nedenfor er i det tilfælde, at det er længstlevende formue, der er gjort til særeje.
Formuedeling ved dødsfald
Ægtefælle 1Formue1.000.000 kr.– Gæld600.000 kr.Opgjort formue400.000 kr.Ægtefælle 2Formue2.000.000 kr.– Gæld-300.000 kr.Opgjort formue1.700.000 kr.Ægtefælle 1 efterlader sig sin ægtefælle, samt to børn. Ægtefælle 1 har ikke lavet testamente, hvorfor arven fordeles med 50 % til den længstlevende ægtefælle, og børnene skal sammen dele de øvrige 50%.
Ægtefælle 2 modtager således 200.000 kr. I arv, og har nu en formue på 1.900.000 kr.
Børnene modtager hver 100.000 kr.1.6. Særligt om pensioner
Når man ser på pensioner, så opdeles disse i henholdsvis ”rimelige” og ”urimelige” pensioner. Alt hvad der kan defineres som rimelige pensioner, defineres som en personlig rettighed og er dermed noget man som pensionsejer har ret til at tage med sig ud af ægteskabet. I det tilfælde, at man har valgt at opspare en større pension, kan man risikere, at dele af pensionen defineres som ”urimelig” og dermed skal indgå i delingsformuen. Læs mere om behandlingen af pensioner ved separation eller skilsmisse ved at klikke her, og læs hvad du/I kan tage af forholdsregler.
