Samliv & Arv - Lille beslutning - stor betydning

Indlæser ...

+45 70 40 41 22 info@samlivogarv.dk

Opret et testamente
Vælg hvilken type nedenfor

For at oprette et testamente, som passer bedst muligt til dine/jeres ønsker, stiller vi en række spørgsmål. Du/I kan til enhver tid følge med i processens fremgang ved at kigge til venstre på skærmen. Besvarelsen tager typisk 10-15 minutter og omhandler alle relevante punkter i testamentet. Skulle der undervejs opstå tvivl om noget, anbefaler vi at der klikkes på infoboksene, som giver uddybende forklaringer. Hvis infoboksene ikke besvarer spørgsmålet er du/I meget velkomne til at benytte vores live-chat, sende en mail til info@samlivogarv.dk eller ringe på tlf. +45 70 40 41 23

  • Alene
  • For samlevende par
  • For ægtefæller

1. Testamenter

Et testamente er din mulighed for at tage stilling til hvordan din arv skal fordeles, samt til hvem. Når du ikke har oprettet et testamente, vil arven blive fordelt efter nogle standardiserede principper i Arveloven. Fordelingen afhænger af forskellige faktorer.

Hvis du ikke er tilfreds med fordelingen efter de standardiserede principper, anbefaler vi, at der oprettes et testamente; at der tages stilling i stedet for at lade de efterladte stå med beslutningerne. Et testamente giver mulighed for at tage styring, og beskytte dine efterladte mod en eventuel familiestrid midt i sorgen. Derudover giver testamentet mulighed for at gøre arven til modtagerens særeje, og dermed sikre at arven forbliver i de hænder, som du oprindeligt ønskede.

Et testamente giver mulighed for at tilgodese dem du ønsker og begrænse arven til andre. Retten til at bestemme har kun to reelle begrænsninger:

Man kan kun bestemme over den formue, der er tilbage efter eventuel gæld er betalt.
Afdødes børn og ægtefælle kaldes livsarvinger, og de har en juridisk ret til at arve ¼ af formuen tilsammen. Dette kaldes en tvangsarv. Hos Samliv & Arv sørger vi for, at testamentet overholder Arvelovens regler om tvangsarv, og sikrer dermed at testamentet ikke bliver erklæret ugyldigt.
Har du brug for hjælp, så ring til os på +45 4422 4095

1.1. Testamenteformer

Der findes 3 testamenteformer i Danmark. 1) Et notartestamente, 2) Et vidnetestamente og 3) et nødtestamente. Et nødtestamente er, som navnet indikerer, et testamente som skrives i nød fordi det ikke er muligt for personen at oprette et notartestamente eller et vidnetestamente. Hvis du ønsker at have en indflydelse på hvorledes din formue bliver fordelt bør du oprette et almindeligt testamente.

Et notartestamente og et vidnetestamente adskiller sig kun ved metoden hvorpå det gøres gyldigt, samt hvorledes det bliver sendt til Skifteretten efter dødens indtræden.
Det er dog relevant om du er gift eller har en samlever, samt om du har børn. Hvis du har en samlever og børn, så anbefaler vi, at I sammen udarbejder et udvidet samlevertestamente, hvori I kan give hinanden størst mulig del af jeres arv.

Et notartestamente og et udvidet samlevertestamente underskrives foran en notar i byretten, som dermed godkender, at testamentet er lavet af egen fri vilje. Selve testamentet vil herefter blive opbevaret hos Skifteretten, og automatisk komme frem efter dødens indtræden.Et vidnetestamente underskrives foran to vitterlighedsvidner, som også skal underskrive dokumentet. Det er et krav, at hverken vitterlighedsvidnerne eller deres nærmeste pårørende må modtage del i arven. Herefter skal testamentet opbevares et sikkert sted, og man skal sikre sig, at nogen sender testamentet til Skifteretten efter dødens indtræden. Denne testamenteform kan medføre usikkerhed, da testamentet kun kommer frem i dagens lys, såfremt det bliver sendt til Skifteretten. Og hvis denne pligt ligger hos et familiemedlem eller en ven, så er man afhængig af, at denne kan finde testamentet, og reelt sender det. Hvis det ikke bliver sendt, så vil formuen blive fordelt som om der ikke eksisterede et testamente.

Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, hvilket betyder, at der ikke foreligger reelle formkrav eller en måde hvorpå børnetestamentet gøres gyldigt. Testamentet er et udtryk for forældrenes ønsker, og er noget Statsforvaltningen tager med i deres overvejelser, når de vurderer hvor det vil være bedst for barnet at være.

1.2. Hvem arver, hvis jeg ikke tegner testamente

Der er mange hensyn at tage, og små finesser at være opmærksom på, hvorfor Samliv og Arv tilbyder hjælp vha. livechat, telefon og mailkorrespondance. Hvis du ikke tegner et testamente sker fordelingen af arven efter nogle standardiserede principper.

Nedenfor forklares hvordan arven vil blive fordelt, når der ikke er oprettet et testamente. Fordelingen afhænger af afdødes familieforhold, og nedenfor kan du finde det scenarie, som passer bedst på dig.

I dette tilfælde vil ægtefællen arve hele afdødes formue.

Her arver ægtefællen den ene halvdel af arven, og afdødes børn den anden halvdel af arven.Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo, hvilket kort fortalt betyder at boet ikke skiftes efter førstafdøde. Den længstlevende ægtefælle kan derfor fortsat råde over hele boet.
Har det betydning for arvefordelingen, hvis afdødes børn er adopterede?

Nej, det har ingen betydning. Såfremt adoptionen er sket efter 01. januar 1957 er der sket et fuldt familieskifte. Dette betyder, at et adoptivbarn og dets livsarvinger arver, og arves, på lige fod med biologiske børn.

Hvad hvis afdøde har biologiske eller adopterede børn, som der ikke er kontakt til?

Hvorvidt afdøde har kontakt til børnene har ingen betydning for arvefordelingen. Disse børn vil som udgangspunkt have ret til at arve ligeligt med de børn afdøde har kontakt til. Man har dog mulighed for at begrænse deres arv til tvangsarv ved at oprette et testamente. Tvangsarven er ¼ af den fulde arv, og fordeles ligeligt mellem afdødes ægtefælle og afdødes børn.

Hvad med afdødes bonusbørn?

Afdødes bonusbørn har ingen arveret, uanset om afdøde har været i deres liv siden fødslen og ageret deres forælder. Den juridiske ret til at arve tilkendes udelukkende biologiske og adopterede børn. Hvis man ønsker, at ens bonusbørn skal arve er det nødvendigt at oprette et testamente.

Det er en almindelig misforståelse, at man efter to års samliv arver som ægtefæller. Denne misforståelse er muligvis opstået fordi samlevere ikke skal betale tillægsboafgift i forbindelse med arv, men derimod kun boafgift. Denne regel betyder dog ikke, at der automatisk opstår en legal arveret.Hvis man ønsker at samleveren skal arve, er det vigtigt at oprette et samlevertestamente. I dette testamente kan man tildele samleveren arveret, som var man ægtefæller med fuldstændigt særeje. Hvis man ikke har oprettet et samlevertestamente vil afdødes børn derimod arve hele formuen. Dette kan have store konsekvenser for den længstlevende samlever.

Som gennemgået ovenfor har en samlever ingen legal arveret, og kan således kun arve såfremt dette fremgår af et testamente. Hvis man ikke har oprettet et testamente, og samtidig ikke har nogle børn, så arver forældrene.

Arveretten bortfalder når man bliver separerede. Man har således ingen arveret, hverken som separeret eller skilt.

1.3. Jeg ønsker at andre end min ægtefælle/samlever og mine børn arver

Hvis man ønsker at tildele andre personer en del af arven, skal dette indskrives i testamentet. Når man modtager arv betaler man som udgangspunkt en boafgift, som er af forskellig størrelse alt efter tilknytningen til afdøde. De eneste, der er undtaget fra denne boafgift er afdødes ægtefælle. Dette betyder, at søskende, nevøer, niecer og venner skal betale en arveafgift på hele 36,25 %. Denne pligt kan dog elimineres ved hjælp af 30 % reglen. Denne regel forklares bedst med et eksempel:

Jens er ved at lave sit testamente. Han ønsker, at hans søster Lise skal arve 100.000 kr., men ved at hun skal betale 36,25 % i arveafgift. Jens er lidt træt af, at Lise så kun vil få udbetalt 63.750 kr. Jens kontakter derfor Samliv og Arv for at høre hvad han kan gøre.

Jens bliver anbefalet, at indskrive en velgørende organisation i sit testamente, og give dem 30 % af det arvebeløb, som Lise skulle have modtaget. Jens skal i testamentet stille som betingelse, at den velgørende organisation betaler Lises arveafgift. I Danmark betaler velgørende organisationer nemlig ikke arveafgift for de beløb, som de selv modtager i arv.

Regnestykket ser herefter sådan ud for den velgørende organisation og Lise:

Velgørende organisationLise
+ 30.000 kr. i arv efter Jens+ 70.000 kr. i arv efter Jens
– Ingen arveafgift selv– 25.375 kr. (36,25 % af de 70.000 kr.)
– 25.375 kr. (Dækning af Lises arveafgift)+ 25.375 kr. (Arveafgift retur)
= 4.625 kr.= 70.000 kr.

Lise modtager stadig ikke de fulde 100.000 kr., men hun har nu 6.250 kr. mere end hun havde før Jens brugte 30 % reglen. Derudover har den velgørende organisation modtaget 4.625 kr.

2. Uskiftet bo

At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboet, og kan fortsætte med at råde over hele boet. Overtagelsen omfatter både aktiver og passiver i boet; altså både hvad der ejes og hvad der skyldes. At sidde i uskiftet bo betyder ikke, at førstafdødes livsarvinger ikke får tildelt deres arv, men derimod at arveretten indefryses indtil skifte finder sted. Altså; at arven vil blive fordelt i fremtiden når længstlevende vælger at skifte boet eller selv afgår ved døden.

Retten til at sidde i uskiftet bo tilhører udelukkende ægtefolk, og er således ikke en mulighed for samlevere.
Fællesbørn kan ikke nægte den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, men det kan afdødes særbørn. Særbørn er afdødes biologiske eller adopterede børn, men som ikke er adopterede eller biologisk tilknyttet til den længstlevende ægtefælle. Dette er en situation, som er relevant for enhver familie, som er opbygget af dine, mine og vores børn. Det er derfor en vigtig overvejelse at gøre sig i forbindelse med oprettelse af et testamente, om den længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo.

Såfremt man ønsker at sidde i uskiftet bo anbefaler vi, at der indhentes forhåndssamtykkeerklæringer fra alle ikke-fælles børn. Forhåndssamtykkeerklæringerne godkender, at den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo. Den længstlevende ægtefælle har således ret, men ikke pligt, til at sidde i uskiftet bo, og kan tage den endelige beslutning herom efter ægtefællens død.

2.1. Betingelser ved uskiftet bo

For at kunne sidde i uskiftet bo skal der være formuefællesskab mellem ægtefællerne. Formuefællesskab foreligger når to parter bliver gift uden at oprette en ægtepagt, eller de har valgt at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje eller skilsmissesæreje. Ifølge disse to særejeformer vil alt særeje blive til fælleseje når den ene ægtefælle afgår ved døden.

Udover kravet om formuefællesskab, foreligger der også et krav om at parterne er gift. Dette betyder, at hverken samlevende eller kærestepar kan sidde i uskiftet bo, uanset om de har børn sammen eller har boet sammen i mere end to år. Retten til at sidde i uskiftet bo kan ej heller tildeles ved hjælp af et testamente.

2.2. Hvem kan bestemme om længstlevende må sidde i uskiftet bo?

Fælles børn har ikke ret til at modsige sig, at længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. Dette betyder, at såfremt man kun har fælles børn så behøver man ikke foretage sig yderligere for at sidde i uskiftet bo. Det er en ubetinget ret længstlevende har, og denne ret kan ikke begrænses.

Hvis man har ikke-fælles børn, også kaldet særbørn, så er det en god ide at indhente forhåndssamtykkeerklæringer fra disse. Alle Ikke-fælles børn har nemlig ret til at modsige sig længstlevendes ønske om at sidde i uskiftet bo. Hvis et ikke-fælles barn ikke tillader at længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, så er ægtefællen nødt til at udbetale arv til dette barn.Ved at få alle ikke-fælles børn til at underskrive forhåndssamtykkeerklæringer sikrer man, at længstlevende ægtefælle selv kan bestemme om denne ønsker at skifte eller ej.

Det er i princippet stadig muligt at sidde i uskiftet bo, selvom de ikke-fælles børn endnu ikke er myndige. De umyndige børn kan dog ikke gyldigt underskrive forhåndssamtykkeerklæringer, hvorfor samtykket skal gives af værgerne for de umyndige, ikke-fælles børn, samt af statsforvaltningen. Det er meget sjældent, at både værgen/værgerne samt statsforvaltningen giver samtykke til at sidde i uskiftet bo. Det ville derfor være en god midlertidig løsning, at begrænse arven til fælles- og ikke-fælles børn til deres tvangsarv, og derigennem give ægtefællen mest muligt. Den længstlevende vil i så fald være nødt til at udbetale arv til børnene, men ville stadig ende med 15/16 af arven.

Hos Samliv og Arv er vi altid behjælpelige med at finde den løsning og det testamente, der bedst passer på netop Jeres situation og Jeres ønsker.

En ægtefælle kan til enhver tid vælge at skifte det uskiftede bo. At sidde i uskiftet bo er således en ret ægtefællen har, og en ret denne til enhver tid kan frasige sig.

De to mest relevante situationer, hvor længstlevende ægtefælle skal skifte det uskiftede bo er:

  • Hvis ægtefællen ønsker at indgå et nyt ægteskab
  • Hvis umyndige særbørn bliver myndige, og i den forbindelse tilbagekalder godkendelsen fra værgen og Statsforvaltningen. Samtykket fra værgen samt statsforvaltningen er således kun et midlertidigt samtykke indtil særbarnet selv er myndig til at træffe beslutningen.

3. Børnetestamentet

Et børnetestamente er noget alle med børn bør have, men som langt fra størstedelen har. I et børnetestamente skriver barnets forældre/forælder hvem de ønsker skal være værge for barnet, såfremt begge forældre afgår ved døden.Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men Statsforvaltningen tager det bestemt til efterretning i forbindelse med beslutningen om barnets fremtid. Ved at skrive hvem i personligt selv mener vil være bedst egnede, samt hvem i mener jeres barn vil være mest tryg hos, kan i gøre Jeres bedste for at beskytte jeres barn. Man håber naturligvis, at et børnetestamente aldrig vil blive relevant, men ved at oprette et sådant har man som forælder gjort sit bedste for at beskytte sit barn, selvom man ikke længere fysisk kan være der for dem.

4. Samlevertestamentet

Såfremt I ikke ønsker at blive gift, men stadig ønsker at arve mest muligt efter hinanden, kan det være en fordel at oprette et samlevertestamente. Hvis I har børn, så har disse en ret til at modtage arv. Ved at oprette et samlevertestamente kan denne ret dog begrænses til kun at omhandle tvangsarven.
Ved at oprette et udvidet samlevertestamente kan I sikre, at 7/8 af jeres respektive formuer gives til jeres samlever, og at jeres børn skal dele 1/8 af formuen. Derudover får den længstlevende samlever mulighed for at modtage suppleringsarv, ret til at udtage genstande, som tjener til et personligt forbrug, udtagelsesret, samt henstand med betaling af arv til livsarvinger.

For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente skal I opfylde følgende betingelser:

  • I skal oprette testamentet i fællesskab
  • I skal have boet sammen i mindst to år og levet et ægteskabslignende forhold
  • I skal have ventet, have, eller have haft børn sammen
  • I skal opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab eller registreret partnerskab
  • I må ikke sidde i uskiftet bo

Hvis der er en eller flere af ovennævnte betingelser, som I ikke opfylder, kan i vælge at oprette et gensidigt samlevertestamente. Det gensidige samlevertestamente tildeler ikke den længstlevende ret til suppleringsarv, udtagelsesret, henstand osv. Det giver dog samleveren ret til at modtage ¾ af førstafdødes formue; altså alt det som ikke er tvangsarven. Dette har således samme resultat som et almindeligt notar- eller vidnetestamente.
Hvis I ikke har børn betyder det, at I ikke har nogen livsarvinger og I har derfor ret til at bestemme over 100 % af Jeres formue. I vil kunne oprette et helt almindeligt testamente, hvori I giver Jeres samlever ret til at arve hele formuen.

Indkøbskurv
Du har ingen produkter i din kurv!
Subtotal
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Fortsæt med at handle